SPILDEVAND

Spidskompetencer indenfor håndtering af det eksisterende ledningsnet, herunder udvidelse og renovering.

Vores medarbejdere har både erfaring som entreprenør, bygherre og rådgiver – og har fokus på at der anvendes de bedste metoder efter forholdene, samt inddragelse af alle relevante parter i processen. Vi arbejder for at skabe løsninger, der ikke blot opfylder de umiddelbare behov, men også sikrer langtidsholdbarhed og minimal miljøpåvirkning.

Fokusområder:

Etablering af nye ledninger

BOVAK gennemfører løbende projekter med etablering af nye ledninger, som f.eks. separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede områder, samt spildevandskloakering på det åbne land. Vi arbejder tæt sammen med både Forsyningsselskab og Kommuner for at sikre et samarbejde, hvor vejvand og spildevand håndteres i en integreret og effektiv proces, der bidrager til en bæredygtig fremtid.

Hvis du vil vide mere, så læs vores folder eller send en mail til:
Bo Brøndum Pedersen. Kontakt Bovak for mere information her.

Renovering af eksisterende ledninger

Vi har stor erfaring i styring af tv-inspektion med henblik på at lokalisere skader, fejlkoblinger og uvedkommende vand på det eksisterende ledningssystem.  Herefter udbedrer vi skaderne ved en kombination af traditionelle gravearbejder og opgravningsfri renovering. Vores løsninger er ikke kun praktisk gennemførlige men også designet til at være langtidsholdbare og bæredygtige. Eksempelvis anvender vi strømpeforing, som er en metode, der sikrer en ny kloakledning inden i den gamle, hvilket er både effektivt og minimalt indgribende. En af entreprenørerne er f.eks. Aarsleff som har lavet følgende informationsvideo der forklarer processen: Strømpeforing, installation med UV-lys – YouTube

Regnvandsbassiner

Regnvandsbassiner spiller en vigtig rolle i forsinkelse og rensning af vores regnvand, inden det udledes til åer og andre vandløb. Men vi tror på at vi kan gøre det endnu bedre – Hos BOVAK arbejder vi på at hæve ambitionsniveauet for regnvandsbassiner ved at integrere dem i naturudviklingen og derpå skabe rekreativ merværdi. Vores tilgang sikrer, at regnvandsbassiner ikke blot fungerer som tekniske anlæg, men også som en del af en kontinuerlig og bæredygtig løsning, der gavner naturen og samfundet.

Reduktion af overløb

Miljøproblemer på grund af overløb er en udfordring, som vi adresserer gennem helhedsorienterede løsninger. Vi arbejder på at adskille regn- og spildevand, mens vi håndterer regnvand lokalt gennem nedsivning, fordampning og genanvendelse (Se LAR).
Ved at arbejde tæt sammen med kommunerne om plangrundlaget, reducerer vi risikoen for overløb gennem god planlægning og bæredygtige principper. Vores pragmatiske tilgang sikrer, at problemerne forebygges, så vi undgår dyre og miljømæssigt belastende ændringer senere.

BlueKolding har lavet en fin lille film om overløb – se den her.

Vi bidrager med hele konceptet af løsninger!

  • Vi adskiller regn og spildevand
  • Vi håndtere regnvand lokalt, både ved nedsivning, fordampning og ved genanvendelse til f.eks. toiletskyl. (Se LAR)
  • Vi arbejder med plangrundlaget i kommuner for at reducere risikoen for overløb ved god planlægning – det er ALTID bedre at lave en god plan / gode principper så problemerne ikke opstår end at skulle ud og lave om bagefter.