ER DU VORES NYE ULING-PRAKTIKANT?
Hos Bovak tilbyder vi et spændende og læringsrigt praktikophold, hvor du får lov til at være med i hele processen på et projekt – fra opstart til afslutning.
Bovak er en mindre rådgivende ingeniørvirksomhed med base i Ganløse. Vi har specialiseret os i klimatilpasnings- og kloakprojekter for primært Forsyninger og Kommuner. Samtidig har vi stor interesse for udviklingsprojekter indenfor grønne områder og kirkegårde.
Du får mulighed for selv at præge dine opgavetyper i løbet at praktikken.
Er du mere til den grønne del, har du mulighed for f.eks. at arbejde med:
- Driftsplaner af blå-grønne områder
- Grønne udbud
- Udvikling af kirkegårde
Vil du gerne lære mere om projektledelse, kan du også få mindre projekter hvor der skal koordineres med forskellige parter omkring ønsker og tilladelser.
Vi bestræber os på, at du får et alsidigt praktikophold, hvor ca. halvdelen af din tid går med traditionelle kloakopgaver. Vi tror på, at forståelse for de eksisterende systemer og forsyningsselskabernes hverdag er en vigtig byggesten for at kunne udvikle innovative klimatilpasningsløsninger og LAR.
Du kan komme til at arbejde og stifte bekendtskab med bl.a. Illustrator, InDesign, Opencities, Qgis og AutoCAD. Derudover tilbyder vi dig at tage kurset ”Vejen som arbejdsplads, Trin 1”, som giver dig mulighed for at indgå i tilsynsarbejde på vores opgaver.
Praktikopholdet er ulønnet, men vi yder et månedligt tilskud til transportomkostninger. Hvis du vælger Praktik AB, vil vi i B perioden give et yderligere tilskud.
Vi har haft praktikanter fra Skovskolen siden 2019, og tre af vores praktikanter er fuldtidsansat i dag. Du bliver derfor en del af et ungt og dynamisk team.
Vil du vide mere?
Send CV og motiveret ansøgning til Daniel@bovak.dk – senest 25. april 2025
Jo tidligere jo bedre, så vi har mulighed for at finde et spændende projekt til dig.
Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at ringe til Daniel på 29 60 44 46